
ÆLOHA og Velkommen til Sjørringvold Efterskole
Sjørringvold Efterskole ligger midt i det naturskønne Thy i nærheden af danmarks bedste surfspot Cold Hawaii.
Sjørringvold Efterskole er en ordblindeefterskole med alment sigte, hvor vi kombinerer faglighed med fællesskab og trivsel. Vi er specialister i ordblindhed og støtter vores elever i at gennemføre en normal skolegang med fuld eksamen efter 9. klasse. Hos os bliver du mødt af dygtige lærere, der brænder for at gøre undervisningen spændende og tilpasset dine behov. Vi tilbyder fede linjefag med rejser, instruktørkurser og oplevelser, der styrker både faglige og personlige kompetencer. Vi prioriterer sjov, venskaber og et stærkt fællesskab, så du får en oplevelse for livet – og bliver klar til din ønskede ungdomsuddannelse.Vi arbejder med fællesskabet som ramme for fede oplevelser og nye venskaber. Vi er en mindre efterskole, og det er en kæmpe fordel, da det giver et stærkt fællesskab mellem alle elever og lærere.
Vi har i mange år undervist ordblinde, og ved derfor, hvad du måske kæmper med. Det kan også være du ikke kæmper så meget, men bare gerne vil have en fed 8., 9. eller 10. klasse på efterskole. Vi sender hvert år elever videre i ungdomsuddannelse enten gymnasiel eller erhvervsuddannelse. Det har vi gjort i mere end 20 år.
Vi har tog og bus lige til døren, så det kan ikke blive nemmere. Glæder os til at møde dig.
Paw Hansen
Forstander SE
Prøveklar?
På SE har vi mange elever der kommer allerede i 8. klasse, for at få en fuld 9. klasses afgangs-eksamen. Vi er specialister i ordblindeværktøjer på MAC og PC og er et vigtigt skridt mod den ungdomsuddannelse man ønsker. Nogen gange er det også bare nemmere, når man ikke hele tiden skal forklare, hvad det vil sige at være ordblind.
Her er vi også sammen om noget andet end skole…
På Sjørringvold Efterskole har du muligheden for både at tage din afgangseksamen, men også lave andre ting der interesserer dig. Det kan være du synes keramik eller ridning er fedt eller måske er du bidt af ski og surf. På Sjørringvold Efterskole kan du kombinere dine interesser med det at gå i skole. Vi er tit sammen om noget sjov om aftenen eller i weekenderne. Kig ind og besøg skolen til åbent hus.
Linjefag
Du mulighed for at vælge et linjefag. Herunder kan du se hvilke lionjefag skolen tilbyder:
Kunst/kreativ
Har du lyst til at bruge hænderne så er her linjefaget til dig.
Surf
På surflinjen lærer du alt det grundlæggende om at færdes på vandet og selvfølgelig også at surfe.
Idrætscross
Idrætscross er faget, hvor du får en oplevelse langt ud over, hvad du tidligere har oplevet i dine idrætstimer.
Ski
Elsker du vinteraktiviteter så er her linjefaget for dig.
Ridning
På ridelinjen vil du udvikle dine ridefærdigheder, komme tættere på hestene
Valgfag
Om eftermiddagen har du mulighed for at vælge et valgfag. Herunder kan du se eksempler på noget af det skolen tilbyder:
Fodbold
Crossfit
Svømning
Badminton
Foto
Skydning
Mountainbike
Kreativ
Fiskeri
e-sport
Combat Archery
Sløjd
Padletennis
Klatring
Keramikværksted
Musik
Skate
og meget mere…
Du får altid støtte og vejledning af dygtige lærere, så du får fuld fornøjelse af fagene.
Kost
Hos os sørger vi for at du får en sund og alsidig kost, så du kan koncentrere dig om vigtige ting som kammeratskab og undervisning.
Vi tager hensyn til om du har allergier eller spiser vegetarisk. Er du i tvivl kontakt endelig skolen og hør nærmere om kost.
Du vi være med til at lave mad på skolen og har mulighed for at få en god forståelse af, hvordan man laver mad til en hel efterskole.